
STX-gymnasieelev på Nørre Gymnasium
Styrelsesmedlem i DUF og frivillig i Coding Pirates
UNESCO handler om det globale fællesskab. Unge mennesker skal dannes til at deltage som globale medborgere i en enormt foranderlig verden. Det er vigtigt for mig at UNESCO's værdier som demokrati, ytringsfrihed og ligestilling fylder tværgående på dagsordenerne som optager os unge. Jeg er særligt optaget af uddannelse og teknologier, hvor en hurtig udvikling inden for AI og digitale platforme ikke må gå på kompromis med kerneværdierne for bæredygtig udvikling.
Jeg kommer med erfaring fra det ungeledte civilsamfund, hvor jeg har engageret mig i elev-og studenterbevægelsen og bidrager med perspektivet på uddannelse derfra. Derudover har jeg mange år været engageret og frivillig i Coding Pirates, hvor teknologi ikke er noget vi bare snakker om men lærer at bruge. Dermed også de store farer de kan indebærer.
Kommissionens arbejde skal være rodfæstet i de centrale værdier for UNESCO. Det skal være initiativer som vi kan mærke lokalt og nationalt, hvor jeg tror at værdien af fællesskab står særskilt. Hvis vi skal lykkes, skal vi få resten af Danmark til at tro lige så meget på værdierne som os.