Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Den immaterielle kulturarv er den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, kundskaber og måder at være sammen på.
Foto: Mads Pihl. David Manumina, trommesang på den grønlandske nationaldag.
UNESCO’s 2003-konvention sikrer den immaterielle kulturarv - eller den levende kulturarv, som den også kaldes. Den levende kulturarv er vigtig, og vi skal værne om den. Den er en del af det, der former os som mennesker og binder os sammen i fællesskaber. Man kan ikke bevare levende kultur på samme måde, som man kan bevare en gammel kirke eller et landskab. En madtradition eller en folkedans eksisterer kun, hvis mennesker udøver den.
For UNESCO handler det derfor om at sikre kulturarven ved at skabe rammerne for, at kulturarven kan leve, udvikle sig og bevare sin relevans i samfundet – også for de næste generationer. Listerne under 2003-konventionen er med til at sætte fokus på kulturarven og dens betydning. Eksemplerne på listerne viser forskellighederne, lighederne og mangfoldigheden af al den levende kultur, som mennesker udøver; fra korsang i Georgien over trompetmusik i Elfenbenskysten, gastronomitraditioner i Frankrig og flamenco i Spanien til kaffekultur i Tyrkiet, karneval i Bolivia, skyggespil i Kina og rejefiskeri på hesteryg i Belgien.
Den Danske UNESCO-nationalkommission har som strategisk prioritering i årene 2025-2028 at engagere sig i initiativer, som gør både den levende og den materielle kulturarv relevant for børn og unge, og sætter den i en nutidig sammenhæng.
Rigsfællesskabet fik i 2021 optaget to eksempler på UNESCOs repræsentative liste over immateriel kulturarv.
Grønlandsk trommedans og trommesang er en traditionel inuit musikform, der har eksisteret i Grønland i århundreder. På Instagram eksisterer et hashtag, #qilaat #qilaut, hvor unge inuit dokumenterer og viser den kulturelle vigtighed og betydning, trommekulturen til stadighed har i Arktis. Ansøgningen til UNESCO blev indsendt på vegne af Rigsfællesskabet og Grønlands selvstyre.
Læs mere om grønlandsk trommesang- og dans (Qilaatersorneq) her (da.nka.gl)
De nordiske klinkbådstraditioner repræsenterer et rigt håndværk og fællesskab, der har eksisteret i over tusind år. Klinkbåden, med den karakteristiske overlappende skrogkonstruktion, er central i den nordiske kystkultur og knytter lokale maritime miljøer sammen. I dag foregår der fortsat nybygning af klinkbyggede fartøjer i Danmark, omend i begrænset omfang, mens vedligeholdelse og brug understøttes af foreninger og netværk, der fremmer sociale aktiviteter og traditionelt håndværk. Ansøgningen blev til i samarbejde mellem klinkbådsmiljøer i Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge, Sverige og Åland.
Læs mere om de nordiske klinkbådstraditioner her (levendekultur.kb.dk)
Der findes mange andre eksempler på immateriel kulturarv i Danmark.
Hjemmesiden levendekultur.kb.dk er den nationale fortegnelse over immateriel kulturarv i Danmark. Her finder man beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet. Blandt bidragene er Folkeoplysning, Bournonville ballettradition, festivalkultur, ringridning, drengekorstraditionen og cykling.
Fortegnelsen indgår i arbejdet med UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv, som Det Kgl. Bibliotek har ansvaret for at forvalte.
I april 2025 lancerede Kulturministeriet en folkehøring, der skulle give indblik i, hvad der i Danmark bliver betragtet som vigtig immateriel kulturarv. Ca. 60.000 mennesker afgav deres stemme. De fem vindere blev foreningslivet, højskolerne, håndbold, pølsevogne og tillidssamfundet. Repræsentanter for de fem vindere af folkehøringen har beskrevet deres levende kultur, og disse bidrag er nu tilføjet fortegnelsen sammen med de tidligere bidrag.
I februar 2026 var det muligt at tilkendegive interesse om at udarbejde en nominering til UNESCOs internationale lister under 2003-konventionen for emner, der allerede er optaget på den danske fortegnelse. De indsendte interessetilkendegivelser bliver behandlet af Det Kgl. Bibliotek i samarbejde med eksterne faglige eksperter, hvorefter kulturministeren vil træffe beslutning om hvilke grupper, der får mulighed for at arbejde videre med de endelige nomineringer. Herefter følger en omfattende proces med at forberede en international nominering.
E-mail: levendekultur@kb.dk