UNESCO's overordnede mandat er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationer inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.

Den første danske UNESCO nationalkommission.
I november 1945 blev FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – UNESCO – oprettet. Udgangspunktet for organisationens arbejde var de ord, der fremgår af forfatningens præambel, og som den dag i dag står mejslet i sten i forhallen i UNESCO-bygningen i Paris: ”Since wars begin in the minds of men and women, it is in the minds of men and women that the defences of peace must be constructed”.
Da omfanget af Anden Verdenskrigs ødelæggelser og nazisternes overgreb mod jøderne blev almindelig kendt, opstod der en udbredt erkendelse af, at der var brug for politisk lederskab på verdensplan, som kunne sikre fred mellem mennesker. Erkendelsen dannede grobunden for Forenede Nationers arbejde med at skabe kollektiv sikkerhed og et internationalt rettighedsmanifest ud fra det etiske standpunkt, at alle mennesker – uanset at de er forskellige – er grundlæggende ligeværdige. Det førte i november 1945 til skabelsen af FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – UNESCO – som fik til opgave at gennemføre et stykke mental ingeniørkunst, der kunne ændre menneskesynet og skabe oprigtig solidaritet mellem mennesker. - Poul Duedahl, professor.
I årene der fulgte, stod UNESCO bag en meget lang række initiativer. Organisationen gjorde for eksempel op med samtidens brug af raceteorier, som blev anvendt til at retfærdiggøre kolonisering og forskelsbehandling. Den oversatte litterære klassikere til en lang række sprog, så de blev tilgængelige for alle, fordi de viste, at alle – uanset hvor de bor og hvordan de ser ud – er mennesker og har noget at tilbyde hinanden. Den udformede et bogværk om menneskehedens historie, som viste, at mennesker i alle egne af verden er afhængige af hinanden og har bidraget til den fælles historie. Og den satte ind med redningsplaner, når menneskehedens fælles kulturarv pludselig var i fare, og lancerede sin herostratisk berømte liste over verdensarven. Den arv som menneskeheden er fælles om.
Fra starten var der 20 medlemslande, og Danmark var et af dem. I dag er der 193 medlemslande og 11 associerede medlemslande, heriblandt Færøerne.
UNESCO har af FN fået et mandat til at fremme retten til uddannelse, retten til deltagelse i kulturlivet og dets goder som en uundværlig del af individets værdighed og frie udvikling, retten til at tage del i videnskabens frembringelser samt udbrede tanke- og ytringsfrihed.
UNESCO udgør en platform, hvor alle verdens lande kan mødes og udveksle ideer om muligheder, innovative løsninger og det samarbejde, der er nødvendigt, hvis verdenssamfundet skal nå i mål med den ambitiøse dagsorden for bæredygtig udvikling i 2030.
UNESCO har blandt andet følgende instrumenter:
De styrende organer i UNESCO er Generalkonferencen, Styrelsesrådet og et Sekretariat, der ledes af UNESCO's generaldirektør.
Generalkonferencen mødes hvert andet år og består af repræsentanter fra alle UNESCO’s medlemslande. Opgaven er at:
Styrelsesrådet består af 58 medlemslande og mødes to gange årligt. Det står for at styre UNESCO og for at udføre de programaktiviteter, som Generalkonferencen beslutter.
UNESCO har sit hovedkvarter i Paris på Place de Fontenoy. Både selve bygningen og området omkring er fyldt med eksempler på nogle af modernismens største kunsterne som Picasso, Miró og Calder. Den danske arkitekt Erik Reitzel (1941-2012) har skabt den smukke GLOBE SYMBOLIQUE, som står foran bygningen.

UNESCO's hovedkvarter i Paris med Globe Symbolique af den danske arkitekt Erik Reitzel.
Titel: Generalsekretær
E-mail: rasmus.biering-soerensen@uvm.dk
Telefon: +45 23 35 48 51