Fellow i journalistik og kunstig intelligens, tidligere chefredaktør.
Hvilke emner/temaer er vigtige for dig i regi af UNESCO?
Kunstig intelligens (AI) har udfordret medier og offentlighed i væsentlig grad, og vi er stadig kun ved begyndelsen af denne udvikling.
Misinformation, disinformation og deepfakes er blandt de mest problematiske elementer ved AI. Det skal vi bolstre os imod. Da problemet er globalt, støtter jeg op om UNESCOs arbejde for at sikre den frie presse, der insisterer på at formidle på baggrund af fakta. Det understøttes af et solidt fundament af viden, uddannelse og fokus på kulturelle værdier i befolkningerne.
AI bringer dog også mange muligheder for at styrke medier, og jeg arbejder for også at fremhæve disse muligheder gennem UNESCO.
Hvordan kan du med din baggrund og erfaring bidrage som medlem af nationalkommissionen?
Jeg har omfattende praksisnær erfaring med journalistikkens udfordringer i en digital tidsalder fra mit arbejde som chefredaktør, udlandsredaktør og pressechef i centraladministrationen. Jeg er også aktivt engageret i civilsamfundet.
Det seneste år har jeg udelukkende fokuseret på krydsfeltet mellem Generativ AI og medier, hvilket giver mig stor ekspertise inden for dette område.
Hvad mener du er nødvendigt for, at kommissionens arbejde bliver en succes?
AI udvikler sig hurtigt, og vi har brug for alle gode kræfter for at fremme de positive aspekter og mindske de problematiske.
UNESCO har en unik rækkevidde som organisation, og jeg håber at kunne understøtte og fremme det gode arbejde, der allerede er i gang.