Hvert år bliver tusindvis af kulturgenstande stjålet. Det er med til at finansiere våben og terror.
Tusindvis af kulturgenstande plyndres hvert år fra arkæologiske lokaliteter og museer i krigsområder og udviklingslande. De bliver solgt på alt fra lokale markedspladser til internationale auktioner via internettet. Det er med til at frarøve lokalsamfund deres kulturelle identitet og til at finansiere våben og terror.
Heritage is identity – don’t steal my identity- UNESCO
Danmark har ratificeret UNESCO's 1970-konvention om ulovlig handel med kulturværdier. Konventionen pålægger medlemsstaterne at beskytte kulturværdierne inden for deres territorium mod tyveri, ulovlige udgravninger og ulovlig eksport.
Indsatsen mod ulovlig handel med kulturgenstande er stadig højaktuel, for eksempel set i lyset af vedvarende konflikter i Mellemøsten. Danmark engagerer sig også i arbejdet og opfordrer til, at alle lande tiltræder UNIDROIT-konventionen. Den er et supplement til 1970-konventionen, og den styrker det juridiske grundlag, når det gælder tilbagelevering af genstande, der er blevet stjålet eller ført ulovligt ud af lande.
De nordiske kulturministre støtter UNESCO's arbejde med at stoppe ulovlig salg af kulturgenstande og opfordrer til fortsat nordisk samarbejde.
Vi, de nordiske kulturministre, opfordrer myndigheder i Norden til at videreudvikle det nordiske samarbejde i tråd med konklusionerne fra Oslo-konferencen i 2015 med fortsat fokus på koordinering af tiltag, kommunikation, kompetenceudvikling og viden samt kortlægning af eksisterende samarbejde og initiativer. - De nordiske kulturministre erklæring om kulturarven som præmis for en tryg og fredelig udvikling i verden og betydningen af at hindre ulovlig handel med kulturgenstande, 2019.
Læs de nordiske kulturministres erklæring om kulturarven (norden.org)
Titel: Generalsekretær
E-mail: rasmus.biering-soerensen@uvm.dk
Telefon: +45 23 35 48 51
Titel: Slots- og Kulturstyrelsen
E-mail: mrvs@slks.dk
Telefon: 51419266