Kunstig intelligens (AI for Artificial Intelligence)

Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag. Men det kommer til at fylde mere og mere inden for stort set alle områder. Der er nærmest ubegrænsede muligheder, udfordringer og risici.

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens eller AI bygger på matematiske modeller – algoritmer - som kan om ikke tænke selv, så i hvert fald programmeres til at lære af ”erfaringer”.

Vi møder for eksempel algoritmer på Facebook eller på hjemmesider, vi besøger. De placerer en cookie på vores telefon eller computer, som kan huske, hvad vi har interesseret os for, og foreslår annoncer, kontakter eller artikler. Internettets søgemaskiner er helt bygget op på algoritmer og bruger dem til at foreslå de mest relevante informationer, når vi søger.

Men algoritmer er ikke neutrale. De er et produkt af de personer, firmaer eller myndigheder, der har kodet dem. Derfor kan de misbruge vores tillid. Google, for eksempel, er blevet dømt for at favorisere sine egne produkter, når vi søger. Personer med fordækte motiver kan udnytte algoritmerne, som det er sket under Corona-pandemien, hvor falske oplysninger – fake news – er blevet spredt og er blevet opfattet som troværdige.

I takt med, at mere og mere af vores liv foregår digitalt, bliver flere og flere oplysninger om os lagret af myndigheder og private firmaer. Dermed stiger faren for og konsekvenserne af, at oplysningerne misbruges til kontrol, krænkelse af privatlivets fred, afpresning eller censur.

Som UNESCO formulerer det: ”AI har potentialet til at forandre menneskehedens fremtid til det bedre og til at fremme bæredygtig udvikling, men der er også en risiko for, at AI øger ulighed og har implikationer for menneskerettigheder”.

De nationale lovgivninger også internationale lovgivninger i for eksempel EU halter uhjælpeligt bagefter udviklingen inden for AI. Det er baggrunden for UNESCO’s nye, etiske anbefalinger for AI. De er et forsøg på at skabe en norm, der – hvis tilstrækkeligt mange lande, firmaer og personer slutter op om den – i realiteten bliver retningsgivende for, hvordan vi udvikler og bruger AI.

I anbefalingerne hedder det, at AI-systemer skal arbejde til gavn for menneskeheden, individer, samfund, miljø og økosystemer, og at det skal ske på en måde, som skaber tillid til AI-systemerne.

Konkret handler det - blandt meget andet - om, at: UNESCO’s medlemslande opfordres til - hvis de ikke allerede har gjort det – at oprette organer, der kan vurdere fordele og risici ved AI-systemer, blandet andet hvordan de påvirker grundlæggende frihedsrettigheder.

• Landene bør sikre, at denne proces er åben og gennemsigtig og, at den også omfatter, hvordan retter op på uforudsete, negative virkninger ved et AI-system. Det skal ske i samarbejde med civilsamfundet og dets repræsentanter
• Medlemslandene bør sikre, at data, der skal bruges af AI-systemer, ikke skader retten til privatlivets fred
• AI-systemer skal bruges på en måde, der er bæredygtig i forhold til natur og miljø
• AI-systemer bør bruges på en måde, der fremmer ligestilling mellem kønnene og respekterer forskellige kulturer
• Landene bør indføre undervisning i at forstå og bruge AI ikke bare i alle led af uddannelsessystemet, men også på det brede arbejdsmarked herunder for professionelle grupper som kunstnere, journalister og forskere.
• Udvikling af AI-systemer kan medføre store landvindinger på sundhedsområdet i form af nye behandlingsmetoder. Det er vigtigt, at AI kun anvendes på en måde, der respekterer individets ukrænkelighed og de internationale menneskerettigheder. Det gælder især, hvis AI anvendes på psykiske sygdomme.

Kilde unesco.org

UNESCO's arbejde med kunstig intelligens

Kunstig intelligens kan hjælpe menneskeheden med at overvinde mange af de sociale og økonomiske udfordringer, som vi står overfor. Men det er samtidig et meget komplekst og udfordrende værktøj, ikke mindst når det gælder etik, menneskerettigheder og sikkerhed.

Forskellige aktører arbejder på at få fastlagt internationale instrumenter, der regulerer etik, udvikling og brug af kunstig intelligens. UNESCO er den eneste globale organisation, der har kompetencer til at udvikle et normativt instrument for kunstig intelligens. Forklaringen er, at UNESCO har omfattende videnskabelige netværk og i forvejen arbejder med konventioner, aftaler og regler, der sætter normer inden for en lang række områder. Arbejdet er i gang, og den danske nationalkommission for UNESCO følger udviklingen tæt.