UNESCO-steder og lokalsamfund understøtter bæredygtig udvikling. UNESCO-steder er både natur og kultur. De bidrager til at forstå, hvordan kloden er skabt, hvordan menneskeheden har udviklet den og samtidig udviklet sig.
Nationalkommissionens strategiske indsatser og prioriteringer for UNESCO-steder.
Den bærende fortælling i en geopark er, hvordan for eksempel istider har formet et landskab og præget menneskers liv og udvikling gennem tiderne.
Udnævnelsen til verdensarv blåstempler en lokalitets globale betydning og forpligter til at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til stedet. UNESCO’s 1972 Konvention.
Biosfæreområderne har fokus på samspillet mellem menneske og den levende natur samt bevarelse og sikring af biodiversitet.
UNESCO's Havforskningskommissionen IOC har fokus på udbredelsen af viden om havets rolle for klimaet og bæredygtig udnyttelse af havets resurser.
Den immaterielle kulturarv former os som mennesker og binder os sammen i fællesskaber igennem traditioner, kundskaber og måder at være sammen på. UNESCO’s 2003 Konvention.
Internationalt netværk, der har til formål at styrke samarbejdet mellem byer, der har kreativitet som en strategisk faktor for bæredygtig udvikling.
