Den danske UNESCO-nationalkommissions strategiske prioriteringer på ligestillingsområdet 2025-2028

Nationalkommissionen har fastlagt en række strategiske prioriteringer for 2025-2028. Kommissionen løfter de konkrete indsatser sammen med de mange aktører, der bidrager med værdifuld viden og et stort engagement i Danmarks UNESCO-arbejde.

Ligestilling og lige muligheder uanset baggrund. Vi vil styrke dialogen med uddannelsessteder, medier, kulturen og forskning om værdien af at fremme ligestilling og lige muligheder for alle uanset baggrund som en fundamental værdi for et demokratisk og moderne samfund.

Vi vil arbejde for:

  • at styrke UNESCOs dialog med uddannelsessteder, medier, kulturen og forskning om at fremme ligestilling og lige muligheder for alle uanset baggrund og køn.

  • at uddannelse i digital dannelse og fremtidens teknologiske kompetencer er lige for alle uanset baggrund og køn.

  • at fremme reproduktiv sundhed og seksualundervisning i Danmark og i resten af verden samt fremme kvinders ret til egen krop – også i de lande, hvor den ret aktuelt indskrænkes.

  • at formidle UNESCOs overvågning af globale tendenser vedrørende social og kulturel ulighed mellem kønnene. Vi vil sikre ligestillingsperspektivet på tværs af vores fokusområder, og vi vil stille skarpt på udfordringer med vold og mobning baseret på køn, seksualitet og kønsidentitet i skoler.

  • at understøtte initiativer, der bidrager til et øget fokus på ligestilling i forskning, så flere kvinder vælger forskningsvejen. 

Kontakt